Den travle schweisshund - en beretning af Jesper Sommer Nielsen

Den travle schweisshund 
En beretning af - Jesper Sommer Nielsen
 

Det var tidligt morgen på den 3. dag af bukkejagten. Lucky, min ruhåret hønsehund skulle sove længe - der havde været nok at se til for hende som schweisshund, de forgangne dage og den sidste eftersøgning blev afsluttet kl. 00.00 dagen forinden, så planen var at sove længe den pågældende morgen.Da klokken slog 04.35, blev vi vækket af telefonen, det var en bukkejæger som var på vej på jagt og havde været uheldige at påkøre en dåkalv.Rekvirenten var lidt forvirret og det er ikke så mærkeligt, for det er aldrig sjov at påkøre et dyr.  Jeg fik alle de oplysninger jeg skulle bruge og derefter kontakter politiet, for at informere om at jeg skal på en eftersøgning på en påkørt dåkalv, heldigvis var Lucky som altid klar til at gå på arbejde.
Vi hoppede ud i bilen og kørte afsted til den adresse vi havde fået oplyst også var det ellers bare i gang. Det var tydeligt at Lucky havde fået søvnen ud af øjnene, for det tog hende ikke lang tid at finde stedet hvor dyret var blevet ramt og fra stedet går vi derudad på sporet, der fører os et par hundrede meter på åben mark. Ved et markskel hvor der aftryk efter klove, søger Lucky lidt rundt og heldigvis er hun en erfaren dame på 10 år, der gerne vil arbejde så vi finder hurtigt udgangen på sporet.
Vi rammer et stort skovstykke og Lucky forsætter 2,2 km med snuden i jorden og med mig i den anden ende af linen. Alle vores gamle trænings elementer er i brug, såsom vinkel, spidsvinkel, stjerne og rundgang - da jeg pludselig får øje på dyret. Lige der foran mig, i krat og buskads står dåkalven som vi har gået efter hele den tidlige morgen, den ”beslutter” sig for at flygte videre. I det øjeblik tager det ikke mange sekunder fra tanke til handling og fordi jeg kender området, angående veje, så bliver Lucky bliver sluppet på hetz. - Hvad jeg ikke ved, er at der 100 meter væk, sidder en bukkejæger i sit tårn og overværer hele seancen. Lucky gør sit arbejde til UG og jeg følger trop - dåkalven bliver aflivet og den rare og forstående bukkejæger, der ikke fik set nogen buk den morgen - fik i stedet en dåkalv til fryseren. 

Udover at have gjort et rigtig godt stykke arbejde med min hund, så var det også med en rigtig god følelse i maven, at jeg efter 2 timer kunne ringe tilbage til rekvirenten der havde kontaktet mig og fortælle at dyret var fundet og aflivet med brækket bagløb og ikke skulle lide længere. Nu gik turen hjem og inden Lucky igen kunne indtage sengen, fik hun sin UniQ’ morgenmad - så hun atter er klar til en ny arbejdsdag, når som helst.