Optimering af fødslen: Sådan hjælper du din tæve med kalk og kulhydrater

At optimere en fødsel ved hjælp af kosttilskud.
Som ejer vil og bør vi gøre det bedst mulige for vores tæver, for at de få en god fødsel, stærke hvalpe og hurtig restitution af tæven. Der er to vigtige tilskud, vi kan hjælpe vores tæve med omkring og under fødslen:

1. Kalk
2. Kulhydrat

Lidt om kalk: Kroppen er lavet således, at får den tilbudt meget kalk, så bliver dens optag af kalk ”dovent”, dvs at den lader en stor delaf kalken passere i tarmen. Er der lidt kalk i foderet, så optimeres optaget af kalk, så mest mulig optages over tarmvæggen.

Selvom behovet ændres og ex går fra lavt behov til stort behov, så er kroppen ikke lige så hurtig til at ændre på, hvor god den er til at optage kalken. Det er derfor en god ide at sørge for, at kalkoptaget er ”på beatet” når tæven skal føde og man skal derfor ikke tilføre ekstra kalk, før kalkbehovet øges. Kalkbehovet øges, i det tæven starter op blokning og går i fødsel, og stort set helt frem til hvalpene spiser fast føde og mælkeproduktionen stopper. Skulle man starte en dag for tidligt, fordi man troede tæven var på vej i fødsel så sker der ikke noget ved det- da der sker en stor kalcificering af fostrenes knogler sidst i drægtigheden, så det skal nok blive brugt. Fra op blokning starter, kan man ved at tilføre tilskud af kalk dagligt, minimere risikoen for hypokalcemi- dvs akut kalkmangel, og så giver man kalktilskud helt frem til hvalpene begynder at spise selv.

Kalk udnyttes bedst, hvis det gives flere gange dagligt i stedet for en stor mængde en gang dagligt. I den sidste 1/3 af drægtigheden, vokser hvalpene ca. 70 % af deres kropsvægt, det gør at energibehovet stiger markant, samtidigt med at pladsen til foder mindskes. Nogle tæver mister også appetitten og kan være svære at få til at spise nok. Det kan give udfordringer for tæven, at nå at optage og mobilisere energi nok, så optag og forbrug ikke mødes og derved giver et for lavt blodsukker niveau. I værste tilfælde kan det lede til en livstruende drægtighedssyge. Der er dog en stor gråzone mellem normalt blodsukker og drægtighed syge, som vi som ejere kan hjælpe med at styre.

Hunde har en forholdsvis lille kulhydratreserve i forhold til os mennesker, derfor skal tæven også hurtigere i gang med at mobilisere fedt og protein i kroppen, som kan skabe keton-affaldsstoffer. Hvis disse ikke når at udskilles i samme takt, som de dannes ,så forgifter kroppen sig selv (heraf engelsk pregnancy toxemia). Derfor er det processen med at omdanne fedt og protein, vi ønsker at holde nede til et passende niveau, kroppen kan klare, og det kan gøres gennem hele tiden at tilføre nok kulhydrater. Lavt blodsukkerniveau og for høj mængde ketonstoffer hos tæven kan lede til dårlige veer, dystoki (fejllagring af hvalpe), lang fødsel, kejsersnit og tilbagehold efterbyrd. I studier, har lavt blodsukkerniveau vist, at det giver stress hos fostrene, for tidlig fødsel og højere procent af dødfødte hvalpe. Hvalpe født af mødre med drægtighedssyge kan også være svagere og er mere følsomme overfor infektion end hvalpe født af tæver mod normalt glukose niveau i blodet under den sidste del af drægtighed og fødsel.

Som ejer kan vi ikke lave veer for tæven, men ved at give kulhydrater hjælper vi tæven til bedst mulige veer, og derved en god fødsel og stærke hvalpe.

For at optimere fødslen er det derfor vigtigt at allerede inden fødslen, at sikre sig, at tæven ligger på et sundt glukose niveau i blodet. Og at der er nok energi i kroppen til op blokning og fødsel af hvalpe. Ved at tilføje sukker arter som tilskud til fodring af den drægtige tæve, inden fødsel samt under fødslen så øges chancerne for en hurtig fødsel med gode veer. Samt en hurtigere restitution, hvor tæver har bedre overskud til at tage sig godt af hvalpene.