Fra jagthund til prøvehund
Gennem hele mit liv har jeg altid været omgivet af mange hunde. Dette skyldes, at min far har jagt som profession, og en mor der er ligeså jagttosset. Fokus har derfor altid været jagthunde – sågar flere racer, springer spaniel, ruhåret gravhund og labrador.
Som lille havde min søster og jeg hver vores gravhund, men i en alder af 10 år startede jeg med at træne min første hund til jagt. En sort labrador med verdens bedste sind til et 10 årig barn – navnet var Enya. Enya var starten på det hele, som med tiden har udviklet sig til, at jeg i dag gerne ser, at mine hunde bliver stillet på prøver inden for jagt området. Indtil nu har jeg haft små 10 hunde under neglene, hvor formålet har været at træne dem op til jagt og nu også markprøver. Det er hovedsageligt labradorer, men der er da også sneget sig en enkelt springer spaniel ind.
Min hundeflok består i dag af fire hunde – 3 labradorer og en springer spaniel – og hvem ved? Måske der er en femte på vej? :-D Ud over min egen flok har jeg også to labradorer hjemme ved mine forældre, og en hos mine svigerforældre – det er jo deres hunde, men de er en del af mit team, og særligt den ene bliver udelukkende trænet af mig.
Pt fokuserer jeg hovedsageligt på træning af min den yngste labrador, Abigail, og min mors, Maggie – som begge er stillet på tests i Retrievernes Jagthundeklub. Vi er endnu ikke nået til markprøver, prøvestrukturen kræver nemlig, at der er nogle tests på dummyer, som skal bestås, førend hundene kan stilles på markprøver, hvor man er på rigtig jagt. Og en dag når vi dertil, hvilket jeg kun kan glæde mig til :-)
Men hvad så med min springer, Lucy? Hende bruger jeg selvfølgelig også tid på at træne. Træningen er her lidt anderledes, da spaniels er en stødende hund – altså skal de rejse/lette vildtet således, at skytten kan få skudhold til det, hvor retrieverne apporterer vildtet, når det er nedlagt.
Om hun en dag bliver stillet på prøver ved jeg endnu ikke, det vil tiden vise. For selvom jeg brænder for at gå på prøver med mine hunde, så er målet først og fremmest stadig, at jeg får en jagthund ud af hunden – og det er der ingen tvivl om, at hun evner at være.
Men hvorfor så mange hunde? Udover, at jeg har brug for nogle stykker, når jeg er ude at samle op på større Godsjagter, så bliver jeg bidt af det – af sporten og det fællesskab man har med sine træningskammerater. For selvom vi jo egentlig konkurrerer mod hinanden til prøverne, så er det god sportsmanship at gøre hinanden bedre og glæde sig på hinandens vegne. Derfor bruger jeg også gerne tid på at være hjælper til prøver klubben afholder, så prøverne kan afholdes.
Som nævnt var det Enya, der startede det hele og er grunden til jeg i dag er så bidt af denne sport. Deraf kommer også navnet til mit kennelmærke; District of Enya. Jeg har nemlig lysten til at avle på mine hunde og bibeholde de egenskaber jeg indtil nu har skabt i hundene.
Følg gerne med på min Instagram profil; @enyarikke – ja, her har Enya også sat sine poteaftryk ;-)
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.