Min passion for agility 

Introduktion 

Mit navn er Marie, jeg er 28 år gammel. Bosat på Fyn med min kæreste, barn og vores 2 hunde. Jeg har løbet agility siden jeg var 14 år. Jeg havde plaget mine forældre i flere år om en hund. I 2009 mente de, at nu var jeg gammel nok og havde luftet naboens hund nok. Det var stort jeg fik min egnen hund! Mine forældre valgte, at det skulle være en Engelsk Springer Spaniel, da den sinds- og motionsmæssigt ville passe godt til vores familie – vi er en meget aktiv familie. 

 

Agility er en hundesport, hvor hunden og føreren løber en forhindringsbane på tid. Det er en sjov og udfordrende aktivitet, der kræver samarbejde, kommunikation og træning. Jeg har været interesseret i agility, siden jeg var barn, og jeg har deltaget i mange konkurrencer med mine hunde. I dette essay vil jeg fortælle om, hvordan min interesse for agility har udviklet sig gennem årene, og hvad der motiverer mig mest ved at deltage i agility. 

 

Min interesse for agility og min historie 

Jeg har altid elsket hunde og deres intelligens, personlighed og loyalitet. Da jeg var 12 år gammel, fik jeg min første hund, en Engelsk Springer Spaniel ved navn Kikki. Hun var en energisk og nysgerrig hund, men også dejlig rolige hjemme. Hun elskede at lege og lære nye ting. Jeg begyndte at træne hende i lydighed, men jeg opdagede hurtigt, at det der foregik på den anden bane så sjovere ud og der var mere gang i den. Det så ud som om, hunden og føreren havde det sjovt sammen, og at de skulle bruge både hjerne og krop for at klare banen de løb på. Jeg besluttede mig for at prøve agility med Kikki, og det blev starten på en lang og spændende rejse. 

Kikki og jeg begyndte at gå til agilitytræning i en lokal klub (DcH Ikast), hvor vi lærte de grundlæggende færdigheder og regler. Vi fandt hurtigt ud af, at agility var en sport, der passede perfekt til os. Kikki var ikke den smidige og hurtige hund som en border collie, men hun var en rigtig god læremester til mig. Kikki nød at løbe, hoppe, balancere og klatre over forhindringerne, og jeg nød at guide hende med stemme og kropssprog. Vi udviklede et stærkt bånd og en god forståelse for hinanden. Vi begyndte også at deltage i konkurrencer, hvor vi kunne måle os med andre ekvipager og udfordre os selv. Vi havde mange succeser, men også nogle fejl og frustrationer. Det vigtigste var dog, at vi altid havde det sjovt og lærte af vores oplevelser. Kikki gik desværre bort i 2023, men hun havde levet et langt og flot liv, hun vil altid være min ener og hun var sin helt egen.  

Da jeg skulle have ny agility hund i 2014, faldt valget på en Shetland Sheepdog(også kaldet en Sheltie) ved navn Chelsea. Med hende satte det hele virkelig fart. Vi fløj hurtigt fra klasse 1 (begynder klassen) til klasse 3. Men det var ikke uden blod sved og tårer. Vores ambitioner var store, vi ville gerne med på landsholdet og det var nu det vi trænede på at opnå, at Corona så kom og tog 2 år af Chelsea’ agility karriere var øv, det var nu hun skulle shine. Da alle restriktionerne blev ophævet, ansøgte vi om landsholdet i 2022 og vi kom med både til Nordisk mesterskab og Verdens mesterskabet. Landsholdet: Det var vores første store stævne uden for Danmarks grænser. Jeg var meget nervøs, men jeg vidste at Chelsea og jeg skulle ind og give den gas og havde den fedeste fest. Vi løb både individuelt og hold løb. Vores hold kom på en flot 3. plads. Jeg var stolt af min lille hund, som slet ikke virkede påvirket af stemningen og det at være på, på den ”store” scene. Så kom vi til verdensmesterskabet, her skulle vi kun løbe hold. Igen viste vi, hvad vi kunne og kæmpede alt vi havde lært for at komme igennem de svære baner, desværre var det ikke nok til en podieplads for Danmark i denne omgang. Men vi var en oplevelse rigere og jeg tog hjem med den sejeste hund. 

 

 

Jeg vidste, at jeg skulle til at kigge efter ny agilitymakker inden så længe og denne gang kiggede jeg på en helt anden race. I 2022 fik jeg min fjerde hund. Denne gang var det en FT Cocker Spaniel ved navn Cupra. Hun krudt i måsen og vil gerne løbe, dog kan den store verden ude til stævnerne godt være lidt meget til tider. Men jeg har ikke travlt, jeg er sikker på vi nok skal opnå noget stort sammen. I dag er vi så småt begyndt at løbe spring klasse 1 løbene og vi er begyndt at opbygge fart ude til stævnerne også. Jeg ser bestemt potentiale i Cupra, men igen så er hun også en helt anden hund at løbe med. Så jeg skal igen indrette mig på ny med min løbestil og mine kommandoer skal til at komme meget før. Jeg har fået en hund i Cupra, hvor jeg slet ikke kan følge med og løbe hende op og det er fedt. Vi elsker fart. 

 

Min motivation for at deltage i agility 

Jeg har nu været aktiv i agility i over 15 år, og jeg har haft flere hunde, som jeg har trænet og konkurreret med. Jeg elsker stadig agility lige så meget som den første dag, og jeg har mange grunde til at fortsætte med at deltage i sporten. Her er nogle af dem: 

• Agility er en fantastisk måde at holde sig i form og sund på, både fysisk og mentalt. Det kræver kondition, styrke, balance, koordination, koncentration og beslutningsevne. Har du en dårlig dag, så kan den hurtigt vendes til noget godt efter en træning med hundene.  

• Agility er en sport, hvor man aldrig bliver færdig med at lære. Der er altid nye udfordringer, teknikker, strategier og mål at arbejde med. Man kan altid forbedre sig selv og sin hund, og man kan altid finde inspiration og hjælp fra andre. Agility er en sport, der holder mig nysgerrig og motiveret. 

• Agility er en sport, hvor man kan dele sin passion med andre. Jeg har mødt mange fantastiske mennesker gennem agility, som er blevet mine venner og støtter. Jeg har også mødt mange fantastiske hunde, som har beriget mit liv med deres personlighed og præstationer. Jeg har oplevet mange glæder, sorger, grin og tårer sammen med dem. Agility er en sport, der giver mig et fællesskab og en familie. 

 

Agility er mere end bare en hobby for mig. Det er en livsstil, en passion og en kærlighed. Det er en sport, der har givet mig så meget, og som jeg vil blive ved med at give tilbage til. Jeg er taknemmelig for alle de oplevelser, jeg har haft med agility, og jeg glæder mig til alle dem, der venter mig. Agility er en sport, der gør mig glad. Men alt dette var ikke muligt uden støtte fra min kæreste Kasper, han tager med til alle stævner, sætter campingvogn op og passer vores barn, mens jeg løber.  

 

 

Hvordan vælger jeg det rigtige foder til mine agilityhunde? 

Foderet er en vigtig faktor for mine hundes sundhed, velbefindende og præstationer. Jeg har valgt UniQ som foder, fordi det er et kvalitetsprodukt med højt indhold af protein, fedt og omega-3 fedtsyrer. Disse næringsstoffer bidrager til at opbygge og vedligeholde muskler, led, hud og pels hos mine hunde. Desuden indeholder UniQ ingen kunstige tilsætningsstoffer, konserveringsmidler eller farvestoffer, hvilket er godt for mine hundes fordøjelse og immunforsvar. 

 

Hvilken rolle spiller korrekt ernæring i mine hundes agilitysucces?

Korrekt ernæring er afgørende for mine hundes agilitysucces, fordi det giver dem energi, udholdenhed og smidighed i forhold til deres led og muskler. Meget kan man træne, men et godt foder giver de bedste byggesten. Agility er en krævende sport, der stiller store krav til hundenes fysiske og mentale formåen. Derfor skal de have et foder, der passer til deres behov og aktivitetsniveau. Et foder, der er rigt på proteiner og fedt, hjælper mine hunde med at holde sig slanke, stærke og hurtige. Et foder, der er rigt på omega-3 fedtsyrer, hjælper mine hunde med at have sunde led, skinnende pels og skarpt syn. Et foder, der er naturligt og uden kunstige stoffer, hjælper mine hunde med at have en god fordøjelse og et stærkt immunforsvar. 

Hvilke specifikke ernæringsbehov har agilityhunde? 

Agilityhunde har nogle specifikke ernæringsbehov, som skal dækkes af deres foder. Nogle af disse behov er: 

• Et højt indtag af protein, som er byggestenen for muskler, organer, hormoner og enzymer. Protein hjælper også med at reparere vævsskader, som kan opstå under træning og konkurrence. 

• Et højt indtag af fedt, som er den primære energikilde for hunde. Fedt leverer mere end dobbelt så mange kalorier som kulhydrater og protein, og hjælper hundene med at holde sig varme, mætte og glade.  

• Et tilstrækkeligt indtag af omega-3 fedtsyrer, som har antiinflammatoriske og immunstyrkende egenskaber. Omega-3 fedtsyrer hjælper med at forebygge og lindre led problemer, hudproblemer, allergier og øjenproblemer. 

 

Hvordan tilpasser jeg foderet til mine hundes aktivitetsniveau og konkurrences sæsoner? 

Jeg tilpasser foderet til mine hundes aktivitetsniveau og konkurrences sæsoner ved at justere mængden og frekvensen af foderet. Jeg fodrer mine hunde to gange om dagen, morgen og aften, med UniQ No Grain. Jeg vejer foderet og måler mine hundes kropsvægt jævnligt, for at sikre at de får den rigtige mængde kalorier og næringsstoffer. Jeg skruer op eller ned for foderet alt efter, hvor meget mine hunde træner og konkurrerer. Jeg giver dem lidt mere foder i konkurrences sæsonen, som varer fra april til oktober, og lidt mindre foder i agilitypausen, som varer fra november til marts. Jeg giver dem også lidt ekstra foder og kommer gerne vand på om morgenen på konkurrencedage, for at give dem mere energi og udholdenhed. Jeg sørger dog for, at mine hunde ikke spiser lige før eller efter et løb, for at undgå maveproblemer eller mavetorsion. 

 

 

Gode råd til nye hundefører 

Agility er en sjov og spændende sport for både hund og ejer, men det kræver også en del træning, forberedelse og viden at blive god til den. Her er nogle gode råd til folk, der er nye inden for agility. 

Jeg vil anbefale at finde en god agilityklub eller instruktør, der kan lære dig de grundlæggende principper, regler og teknikker i agility. Det er vigtigt at lære at opbygge et godt samarbejde og kommunikation med din hund, så I kan løbe banerne med glæde ens konkurrencegen skal aldrig gå udover hunden. Det er også vigtigt at have det sjovt og ikke presse sig selv eller sin hund for meget. Agility skal være en leg, ikke et stress. 

Nogle af de almindelige fejl eller udfordringer, som nye agilityudøvere kan møde, er for eksempel: 

• At starte for tidligt med agilitytræning. Hvis man starter for tidligt, kan man risikere at skade sin hunds led og muskler, som endnu ikke er fuldt udviklede.  

• At springe over det basale. Nogle nye agilityudøvere vil gerne hurtigt løbe hele baner med alle forhindringerne, men det er vigtigt at lære sin hund det basale først, som for eksempel kontaktzoner, slalom, vippe, tunneler osv. Man skal også lære, hvordan man guider sin hund gennem banen med kropssprog, stemme og håndsignaler. 

• At forvente for meget af sig selv eller sin hund. Agility er en sport, som kræver tid, tålmodighed og træning, og man kan ikke forvente at blive perfekt fra dag et. Man skal sætte sig realistiske mål og glæde sig over de små fremskridt, man laver sammen med sin hund. Man skal også huske at rose og belønne sin hund for dens indsats. 

 

At deltage i ens første agilitykonkurrence kan være en nervepirrende oplevelse, både for hund og ejer. Derfor er det vigtigt at forberede sig godt, så man kan nyde dagen og have det sjovt sammen. Her er nogle tips til, hvordan man kan forberede sin hund til dens første agilitykonkurrence: 

• Træn regelmæssigt og varieret. Det er vigtigt at træne sin hund på forskellige agilitybaner og i forskellige omgivelser, så den bliver vant til variationen og udfordringen. Det er også vigtigt at træne regelmæssigt, men ikke for meget, så ens hund ikke bliver overtrænet. 

• Lær reglerne. Det er vigtigt at lære reglerne for agility, så man ved, hvad man skal gøre og ikke gøre på banen. Man skal også lære, hvordan man læser banen, så man kan planlægge sin løbestrategi på forhånd. 

• Tjek hundens sundhed. Det er vigtigt at sikre sig, at ens hund er sund og rask, inden man deltager i en agilitykonkurrence. Man skal sørge for, at ens hund har de nødvendige vaccinationer osv. Man skal også tjekke, at ens hund ikke har nogen skader eller smerter, som kan påvirke dens præstation.  

• Pak det nødvendige. Det er vigtigt at pakke det nødvendige til ens hund, når man skal til en agilitykonkurrence. Man skal for eksempel huske at medbringe ens hunds halsbånd, line, drikkeskål, mad, godbidder, legetøj, tæppe og bur. 

• Vær positiv og rolig. Det er vigtigt at være positiv og rolig, når man skal til en agilitykonkurrence med sin hund. Man skal ikke stresse eller presse sin hund for meget, men snarere opmuntre og rose den for dens indsats. Man skal også huske at have det sjovt og nyde oplevelsen sammen med sin hund.